Schweiziske sprog

De fire nationale sprog i Schweiz er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.^[1] Tysk, fransk og italiensk opretholder lige status som officielle sprog på nationalt niveau inden for det schweiziske forbunds føderale administration, mens rætoromansk udelukkende bruges i dagligtale.^[2] I nogle situationer bruges latin, især som et enkelt sprog til at betegne landet.

I 2017 havde 62,6% af befolkningen i Schweiz tysk som modersmål (58,5% talte schweizertysk og 11,1% standardtysk i hjemmet); 22,9% talte fransk (mest schweizisk fransk, men inklusive nogle fransk-provencalske dialekter ); 8,2% talte italiensk (mest schweizisk italiensk, men inklusive langobardiske dialekter ); og 0,5 % talte rætoromansk. ^[3] Den tyske region ( Deutschschweiz ) ligger nogenlunde i øst, nord og centrum; den franske del ( la Romandie ) ligger i vest og det italienske område ( Svizzera italiana ) i syd. Der er stadig en lille rætoromansk talende indfødt befolkning i Grisons i øst. Kantonerne Fribourg, Bern og Valais er officielt tosprogede; Grisons er officielt tresproget.

1. ^ "SR 101 The Federal Constitution of the Swiss Confederation of 18 April 1999 (Status as of 12 February 2017): Art. 4 National languages". The portal of the Swiss government. Berne, Switzerland: The Federal Council. 12. februar 2017. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2014. Hentet 13. juni 2017.
2. ^ "SR 441.1 Bundesgesetz über die Landessprachen und die Verständigung zwischen den Sprachgemeinschaften [Federal Act on the National Languages and Understanding between the Linguistic Communities] (Sprachengesetz, SpG) vom 5. Oktober 2007 (Stand am 1. Januar 2017): Art. 5 Amtssprachen". The portal of the Swiss government (tysk, fransk, italiensk og rætoromansk). Berne, Switzerland: The Federal Council. 1. januar 2017. Hentet 13. juni 2017.
3. ^ Statistik, Bundesamt für (21. februar 2019). "Die zehn häufigsten Hauptsprachen der ständigen Wohnbevölkerung - 2014-2017 | Tabelle". Bundesamt für Statistik (tysk). Hentet 21. februar 2019.